Kronborg – Bag Facaden (Danish version)

฿2,094.10

Med ’Kronborg bag facaden. Skæbnefortællinger fortalt fra gulvet i Danmarkshistorien’ ønsker vi at sætte fokus på de ’varme hænder’, der i generationer har lånt deres håndværk, deres faglighed, deres passion, deres påpasselighed (og store dele af deres liv) til bevarelsen af et af Nordeuropas mest betydningsfulde renæssanceslotte: Kronborg Slot.

40 in stock (can be backordered)

Item will be shipped in 1-3 business days
  Ask a Question

Vi ønsker at sætte fokus på de mennesker, der kun sjældent finder vej til historiebøgerne. Ønsker at give maleren, mureren, stenhuggeren, kanoneren, viceværten, slotsbetjenten og rengøringsdamen den opmærksomhed, de fortjener. Ønsker, at forevige deres fortællinger, tegne deres portrætter og give omverden et indblik i den lille, hjertevarme og stærkt engagerede ’familie’, der er årsagen til, at vi i dag kan gå en tur på fæstningen, nyde dansesalens smukke flisesætning og forundres over de smukt udførte vandspy.

Hverdagsliv med historisk perspektiv

Det er mennesker præget af livets genvordigheder og glæder – en murer, der som ung mand kæmpede og vandt kampen mod leukemi, og den dag i dag taler med de ’spøgelser’ han mødte på Rigshospitalet, mens han går og arbejder – en kvindelig maler, der hele sit liv har befundet sig bedst i bukser og mere end én gang har været på kant med omverden og dens normer… præcis som en ung Caroline Mathilde, der demonstrativt og med sladder til følge, gik i benklæder og herretøj for til sidst at blive låst inde på Kronborg, se sin elsker henrettet og sine børn forsvinde.

Med 14 livsfortællinger anno 2020 – og små anekdoter fra fortidens beboere (royale såvel som fanger, personale og soldater) på Kronborg, ønsker vi at kæde nutidige håndværkerliv sammen med historiske fortællinger. Alt sammen ’set fra gulvet’.

Vi tegner portrætter af de aktuelle ’varme hænder’ på Kronborg – og kæder dem sammen med vigtige små historiske (og skønlitterært skrevne) fortællinger, som de som nu en gang kunne være blevet oplevet af datidens kammertjenere, køkkenpiger, soldater og staldkarle. Vi fortæller de moderne menneske historier – og viser samtidig en flig af vores fælles Danmarkshistorie. Vi løfter sløret for den hverdag, der foregår på slottet i nutiden.

Reviews

There are no reviews yet.

Be the first to review “Kronborg – Bag Facaden (Danish version)”

Your email address will not be published. Required fields are marked *

No more offers for this product!

General Inquiries

There are no inquiries yet.